Barnevognen er for mange forældre set som en nødvendighed. Der er mange situationer, hvor det er belejligt, at barnet er trygt ved at sove i barnevognen – for eksempel i forbindelse med pasningsordninger og lignende. Derfor er det en god idé at vænne dit barn til barnevognen, så det kan foregå trygt og uden gråd.
Blid tilvænning er vejen frem
Når barnet skal vænnes til barnevognen, er en mild tilvænning at foretrække. Nogle starter med at putte barnet i barnevognen, når der udvises tegn på træthed. Andre tager på gåture med barnet siddende i barnevognen, imens der trilles, til barnet falder i søvn.
Det er vigtigt at finde ud af, hvad dit barn bedst kan lide. Nogle børn foretrækker at blive aet i søvn, sunget for eller vugget kraftigt, hvorimod andre har det bedst med instrumental musik eller så lidt støj som muligt.
Vær’ tålmodig
Hvis du vil have dit barn vænnet til barnevognen og rent faktisk få glæde af den uden at føle sig utryg, så kræver det mange små forsøg. Tålmodighed er altså nøglen til at få dit barn vænnet til barnevognen, også selvom det kan virke som en umulig opgave.
Alternative løsninger til barnevognen
Det er langt fra alle børn, der bliver fuldt ud trygge ved barnevognen, hvilket kan resultere i, at barnet ikke får den optimale søvn. Derfor skal du vide, at det også er helt okay, hvis du som forælder overvejer alternativer til barnevognen.
Du kan for eksempel overveje en Moonboon slyngevugge, der er kåret som bedst i test slyngevugge. Slyngevuggen skaber tryghed for det nyfødte barn, da vuggen giver samme rokkende og omsluttede følelse som at ligge i mors mave. Der er altså en klar fordel i at vælge et alternativ til barnevognen for at få dit barn til at falde til ro.